Vi søger en lad-mig-drive-og-udvikle-digital-markedsføring Digital Lead

Terug naar beschikbare vacatures

Solliciteer voor: 22-09-2019    ·   Locatie: Vejen

Brænder du for markedsføring via digitale kanaler? Hvis svaret er ja, og du har en solid erfaring inden for området, så kan du være med til at drive og udvikle Solar Danmarks digitale marketing- og kommunikationsaktiviteter. Vi søger en ambitiøs, Digital Lead med stærke digitale og kommunikative kompetencer til et barselvikariat fra den 1. November 2019 og 12 måneder frem.

Opgaver og ansvarsområder
Solar er en international B2B-virksomhed, og vi ønsker at styrke relationen til vores kunder bl.a. via bedre brugeroplevelser og sammenhængende kommunikation. Derfor er Solar Marketing i fuld gang med optimering af den digitale kundeoplevelse og har bl.a. implementeret nyt website (Episerver) og Marketing Automation-system (Pardot). Du bliver en central del af denne transformation og får samtidig ansvaret for egne projekter. Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at: 

  • drive trafik og skabe digitale konverteringer via egne og eksterne kanaler
  • planlægge, udvikle og gennemføre kampagner internt og eksternt på Solars digitale kanaler
  • drive den kommercielle brug af Facebook, LinkedIn og Adwords
  • sikre effektive kampagner, der når de fastsatte mål, herunder sikre opfølgning, optimering, dokumentation og rapportering af aktiviteterne
  • sikre stærkt samarbejde med vores bureauer og andre eksterne og interne partnere
  • optimere konverteringsgraden via A/B tests, Google Analytics-rapportering m.m.

Du kommer til at arbejde sammen med kolleger på tværs af teams, funktioner og markeder. Sammen med vores stærke og velfungerende marketingteam bliver du ansvarlig for udvikling og eksekvering af Solars marketingstrategi med fokus på digitalisering og segmenteret kundedialog. Teamet er placeret i Vejen, og du får reference til vores Marketing Director. Der er mulighed for enkelte ugentlige arbejdsdage på et af vores andre kontorer i Jylland - fx. Aarhus.

Kvalifikationer
For at få succes i jobbet har du et højt drive og en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for marketing/kommunikation. Du kan dokumentere solid erfaring med udvikling af digital, databaseret markedsføring og/eller kommunikation. Du har arbejdet med flere af følgende: sociale medier, SEM/SEO, Marketing Automation, Google Analytics, CMS (gerne Episerver), digitale kunderejser og/eller andre digitale værktøjer.   

Du kan således både have en baggrund som projektleder med stor digital erfaring eller en baggrund som digital specialist med kampagnekendskab. I begge tilfælde vil det være en stor fordel, hvis du har en analytisk tilgang til dine opgaver.

Som person kan du både arbejde selvstændigt og i teams, og du kan drive og styre dine mange projekter i mål til tiden uden at miste overblikket eller gå på kompromis med kvaliteten. Du er vedholdende, tillidsvækkende og har veludviklede kommunikative evner, og du kan og har lyst til at skrive fejlfrie tekster.

Du motiveres af at skabe resultater, der gør en forskel.

Har du spørgsmål til jobbet eller til Solar?
Kontakt Marketing Director Morten Gleerup på 29 69 80 86 for en uforpligtende snak om stillingen.

Ansøg hurtigst muligt og senest den 22. september 2019
Barselsvikariatet gælder fra den 1. november 2019 og 12 måneder frem. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Vi ser frem til at høre fra dig.

Hvem er vi?
Klik her for at møde vores medarbejdere.

Solliciteer

Terug naar beschikbare vacatures

Solar er en stærk europæisk sourcing- og servicevirksomhed inden for el, vvs, industri og klima/energi. Solar står for effektivisering og tilbyder digitale løsninger, som gør vores kunder til vindere. Vi føler, at vi bør drive den grønne omstilling, og vi leverer branchens bedste løsninger, der sikrer bæredygtig brug af ressourcer. Hos Solar får du derfor 3.000 kolleger i ryggen, som er ambitiøse og ser dit potentiale. Hvis du er klar til at løfte både vores og vores kunders forretning, så er vi klar til at stå sammen med dig.

Overige beschikbare vacatures

Senior Customer Service Medewerker

Solliciteer voor
31-10-2019
Locatie
Solar Nederland B.V., Alkmaar

Service Center Verkoopmedewerker

Solliciteer voor
30-09-2019
Locatie
Solar Nederland B.V., Ede