Fastbox na 16.45uur op werkdagen en in weekend

De Solar Fastbox service is alleen beschikbaar op werkdagen tot 16.45uur.

{{cart.Info.Name}}

Je kan de winkelwagen verwijderen of opslaan

Til vores Solar Light team søger vi en Key Account Manager

Solliciteer voor: 03-12-2023    ·   Locatie: Aalborg

Brænder du for projekt- og konceptsalg og for at komme ud til dine kunder og få lukket ordrerne?

Vi søger vi en Key Account Manager med en stærk kommerciel profil til projektbaseret arbejde primært i region Nord- og Midtjylland. Dine kunder vil primært være større rådgiver-, entreprenør- og installatørhuse, og du bliver ansvarlig for projekter og portefølje.

Teamet i regionen består af dygtige og dedikerede belysningsteknikere og -konsulenter, som hver dag brænder for at arbejde med professionelle belysningsanlæg. Ønsker du at være med i den fortsatte udvikling af Solar Light og få lov til at sætte dit præg på udviklingen, så er det netop dig, vi har brug for i teamet. #strongertogether er en vigtig del af kulturen i teamet – vi tror på, at sammen står vi stærkest. 

Du vil som udgangspunkt have arbejdsplads i Svenstup ved Aalborg, men hvis du er den rette til jobbet, er vi fleksible omkring arbejdsstedet. Du får reference til Flemming, der er salgschef for regionen.

Dine opgaver og ansvarsområder
Som Key Account Manager i Solar Light vil du primært arbejde med projektsalg inden for installatør-, ingeniør-, arkitekt- og entreprenørsegmentet. Din opgave er at opbygge og vedligeholde nye og eksisterende kunder, samt opbygge tætte kunderelationer, så du opnår at blive den foretrukne samarbejdspartner, der sikrer og vedligeholder vores nuværende markedsposition. Herunder er kundeopfølgning en vigtig disciplin.

I dit arbejde vil du blive hjulpet af et dedikeret team af belysningsteknikere, som bidrager med teknisk dokumentation. 

Din profil og din baggrund 

  • For at kunne lykkes i jobbet, er det en fordel, at du har erfaring fra et udadvendt salgsjob og færdes hjemmevant ude hos dine kunder.
  • Du har kendskab til og netværk inden for byggeri-, installatør- og rådgiversegmentet, så du forstår dig på byggeriets og dermed salgets forskellige faser. 

Derudover forestiller vi os:

  • At du har en el-teknisk baggrund
  • At du har kendskab til belysningsbranchen 
  • At du kan dokumentere salgsresultater fra tidligere job

Du er en person, der arbejder selvstændigt og forstår at samle de nødvendige kompetencer for at lykkes bedst i den konkrete opgave. For at opnå de bedste resultater har du en struktureret tilgang til dine opgaver og projekter.

Som person er du udadvendt, opsøgende og en holdspiller. Du har gennemslagskraft til at udfordre og træffe beslutninger, og derudover er du troværdig og overholder de aftaler, der træffes med kunderne.

Hvem er vi?
Teamet består af en kombination af belysningsteknikere- og konsulenter med base i henholdsvis Svenstrup, Aarhus og Holstebro. Teamet har en dybdegående viden indenfor professionelle løsninger af belysningsanlæg, og i fællesskab finder vi de rette løsninger til vores kunder og samarbejdspartnere. Kommunikation og åbenhed er nøgleord og prioriteres højt som en vigtig del af samarbejdet i hverdagen.

Er du blevet nysgerrig?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte salgschef Flemming Andreasen på 40 64 12 21 for en uforpligtende snak.

Ansøg hurtigst muligt og senest den 3. december
Send os dit CV eller din LinkedIn profil inkl. en kort motiveret tekst, hvor du beskriver, hvorfor du søger jobbet. Send det gerne allerede i dag og senest den 3. december. Vi glæder os til at høre fra dig.

Lad os gøre en forskel sammen.

Solar er en børsnoteret sourcing- og servicevirksomhed inden for installation og industri. Ud over at tilbyde de bedste produkter til vores kunder, arbejder vi også med at skabe en mere bæredygtig branche, hvor vi tager en aktiv rolle i den grønne omstilling. Vi stræber efter at give vores kunder en mere effektiv hverdag. Ved hjælp af digitale løsninger, en stærk webshop samt logistik og services, arbejder vi sammen for at gøre arbejdsdagen lettere. Hos Solar bliver du en del af en international virksomhed med 3.000 ambitiøse kolleger i ryggen, som hver dag arbejder for at gøre en forskel for vores kunder, branchen og samfundet. Du får lov til at få indflydelse på vores virksomhed med dine gode ideer og gåpåmod. Vi tilbyder en arbejdsplads med fleksibilitet, overskudsdeling, sund kantineordning og mulighed for personlig og faglig udvikling.